Hvad er Black Friday?
Du har sikkert hørt om Black Friday før - eller sort fredag på dansk. Det kan også være, at du allerede har prøvet at gøre en god handel på dagen. Men ved du, hvordan årets største shoppedag først opstod? Læs med her, og lær om historien bag sort fredag, samt hvordan dagen forløber sig i Danmark.
Hvad ved du egentligt om Black Friday? Det er en af årets største shoppedage og en oplagt mulighed for at spare masser af penge. Derfor er det en god idé, at du ved lidt om dagen.
Black Friday er en af de travleste shoppedage. Alle butikkerne skruer voldsomt ned for priserne og kører særlige tilbudskampagner. For mange er det også starten på julehandlen. Dagen giver dig nemlig en oplagt mulighed for at købe julegaver i høj kvalitet til discountpriser.
Hvordan startede Black Friday?
Fænomenet begyndte først i USA på dagen efter Thanksgiving. På denne dag er der nemlig masser af amerikanere, der har fri. Derfor begyndte butikkerne at køre særlige tilbudskampagner, og siden 2005 har det været landets travleste indkøbsdag.
Det siges, at navnet kommer fra Philadelphia. Her blev udtrykket brugt om den voldsomme trafik, der kommer efter Thanksgiving, når alle skal hjem fra fest.
Sidenhen er der dog også mange, der mener, at navnet kommer fra butikkernes bundlinje. Hvis butikkerne ikke har tjent nok fra januar til november og derfor har en rød bundlinje, bliver dagen et vendepunkt. Her gør de mange tilbud nemlig deres bundlinje sort igen. (Kilde: Wikipedia).
Black Friday i Danmark
Selvom fænomenet har eksisteret I USA siden 2005, er det først kommet til Danmark for nyligt. I 2013 begyndte de første webshops at bruge termen, men først i 2015 fik dagen for alvor sit gennembrud.
Sidenhen er det kun blevet større hvert år. I 2019 kunne Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) meddele, at der fra 2018 til 2019 skete en fordobling af salget. Omsætningen nåede nemlig svimlende højder med salg for over 750 millioner kroner (Kilde: TV2).
Black Friday - eller Sort Fredag - i fysiske butikker og på nettet
Dagen Sort Fredag er altså åbenbart kommet for at blive, og hvert år er der flere og flere butikker, der deltager med vilde priser.
Tidligere foregik salget hovedsageligt i de fysiske butikker. Derfor kunne man hvert år se videoer af vilde køer og store mængder af mennesker i byerne. Nu har det dog i stor stil også bredt sig til nettet.
Der er altså rig mulighed for at få købt det ind, du står og mangler. Find en oversigt med webshops der har gode tilbud på Black Friday lige her eller find datoen for Black Friday de næste mange år lige her.
Hvis du godt kan lide gode tilbud, så hold også øje med Cyber Monday og Singles Day.